1700-tallets midtby
I centrum af Horsens er den senmiddelalderlige bebyggelsesstruktur stadig bevaret på de smalle dybe matrikler.
For eksempel er baggårdenes bindingsværksgavlhuse endnu bevaret en del steder i Søndergade og Nørregade.
Området er også karakteriseret ved enkelte af byens ældste fabrikationsanlæg i form af værkstedsbygninger i baggårdene (bl.a Smedegade og Nørregade) samt byens ældste skolebygninger: Den Latinske skole i Borgergade, Den danske skole i Nørregade 16-18 samt Allégade skole i Allégade 4.
Byens to middelalderkirker ligger også i dette område, og de kirkenære omgivelser er særligt sårbare for ombygninger. Den nuværende gadestruktur i det centrale område afspejler den højmiddelalderlige gadeplan.
Arkitektur
Arkitektonisk byder dette område på uerstattelige eksempler på bygningsværker fra:
1500-1600-årene: Horsens Hospital i Hospitalsgade (1570), højstolpe bindingsværks-baghus bag Søndergade 37 (1575), bindingsværksbaghusene bag Søndergade 33 og 35 (1600-årene) samt Nørregade 4-6 (1600-årene).
Fra 1700-årenes 1. halvdel er især markante byens ældste grundmurede private bygningsværk Helms Apotek Søndergade 12 (1736) samt Lichtenbergs bypalæ Søndergade 17 (1744).
Fra 2. halvdel af 1700-årene er bevaret en lang række grundmurede forhuse langs Søndergade, Nørregade, Smedegade og Hospitalsgade, og langs de små gader ned mod den tidligere åhavn (Fugholm og Badstuestræde) er stadig bevaret mange af de små udlejningsboder (små bindingsværkshuse), hvor søens folk og mange fattige familier boede.
Et enkelt bindingsværkspakhus (Åboulevarden 85) fra 1765 vidner om åhavnens rolle i byens handelsliv. Den fredede enkestiftelse Flensborgs Enkebolig (Nørregade 31) ligger også i dette område.
Sårbarhed
Mange fredede og bevaringsværdige bygninger, de kirkenære områder samt den bevarende lokalplan 3-2007 for Søndergade-karrén gør hele dette område meget sårbart overfor bygningsmæssige forandringer på de ældre bygninger, og der er væsentlige arkæologiske interesser i området.