Addit landsby

I middelalderen tilhørte Addit Voer, Kloster og fra reformationen indtil salget af ryttergodset i 1767 lå landsbyen under kronen, der afhændede fæstegodset i Addit til Mattrup. I 1688 med fem gårde og et hus, hvoraf fire var dobbeltgårde omkring 1800.

Bykernen er siden 1800 fortættet med lidt gadehuse, skole (1860), forsamlingshus og brugsforening. En mølle stod tidligere på en bakketop sydvest for byen. Landsbyen er stjerneudskiftet, hvilket er synligt ved de velbevarede veje, som stråler ud fra byen.

Vejen fra Addit til Addit Skov er rester af en bred fædrift, kantet af stendiger, hvor kreaturerne blev drevet på græs i skoven.

Ved skovkanten anlagde Knud Sehested i 1887 avlsgården Addithus Avlsgård og årene derefter byggedes Addithus inde i skoven.

Fortidsminder

Området er rig på fortidsminder: 7 fredede gravhøje samt 67 andre registrerede fund og fortidminder.

Hovedparten er overpløjede gravhøje, nogle endnu ret markante, men omkring Kirkegården er der også sjældne spor af jernalderagre i form af lave volde, der omkranser de enkelte marker.

I den østlige udkant ved gården Lervejdal har der ligget et teglværk. Området udnyttes fortsat til grusgravning.

Sårbarhed

Landsbyen og dens omgivende jorder er sårbare overfor ændringer af arkitektur og bebyggelsesstruktur, samt ændringer af hegn, diger og markveje.

Gravhøje og marksystemer er sårbare overfor terrænændringer, dybdepløjning, maskinel skovdrift, gravhøjene endvidere for slørende beplantning.