Gå til hovedindhold

Fjordfront-byggeri langs Bjerrevej

Villarækken i Bedre Byggeskik-stil er tegnet af Horsensarkitekten Niels Gris Jensen

Indhold

    Som et levn fra den tid, hvor de store arealer syd for havnen endnu ikke var fyldt op, og større byggerier anlagt herpå, ligger villaerne på Bjerrevej 34-46 som et fjordfrontbyggeri på en lidt forhøjet klint vest for fjordens forstrand.

    Villarækken i Bedre Byggeskik-stil er tegnet af Horsensarkitekten Niels Gris Jensen, og de fremstår stadig med deres regelmæssige og afklarede stil i deres oprindelige haver.

    Villaerne blev bygget til den del af borgerskabet, der ønskede at flytte udenfor byens lejlighedsbyggeri, men som på den anden side ikke havde økonomi til et hus på Næsset blandt byens absolut mest velhavende familier.

    Sårbarhed

    Villarækken med Bedre Byggeskik-arkitekturen er følsomme overfor om- og tilbygninger.