Hovedgård stationsby
Det centrale Hovedgård er karakteriseret ved et velbevaret kvarter med villabebyggelse, der er domineret af flere større villaer i patricierstil langs Horsensvej.
Bebyggelsen, der har karakter af haveby, er anlagt i begyndelsen af 1900-årene til byens nye borgerskab (læger, tandlæger, sagførere, savværksejere med videre), der søgte til Hovedgård i den opblomstrende periode efter banens oprettelse i 1868.
På Stationsvej ligger stadig stationsbygningen, mens den overfor liggende kro desværre er erstattet af et nybygget lægehus.
På hjørnet af Horsensvej og Stationspladsen er endnu bevaret byens karakteristiske trekantede købmandsgård, der med sin karakteristiske arkitektur sætter stort præg på byens centrale del.
Østergade, Nørregade og Vestergade
Østergade og Nørregade er endnu præget af stationsbyens tidligste bebyggelse med mere jævne beboelser, hvoraf en del er i Bedre Byggeskik-stil.
Vestergade er en typisk bymæssig bebyggelse i stationsbyen med lav randbebyggelse; en gade, der har været præget af mange forretninger og småhåndværkere, og hvor en del værkstedsbygninger endnu er bevaret i baggårdene, samt lejlighedsejendomme til småhåndværkere og andre, der søgte arbejde i den nye stationsby.
I Vestergade 10 lå byens nu nedrevne lille privatmejeri.
Sårbarhed
Villabebyggelserne er sårbare overfor udstykning af de store haver, hvorpå nybyggeri vil sløre den oprindelige struktur med større, enkeltstående villaer.
