Mattrup Hovedgård
Mattrup er kendt siden 1418. Hovedgården ligger i et kuperet og skovrigt terræn og gennemløbes af Mattrup Å.
Gammelt gods omgivet af sine herlighedsværdier. Ejerlavet er kuperet, skovrigt og gennemløbes af Mattrup Å. Mattrup er kendt siden 1418. Oprettet som stamhus i 1764 og siden 1853 ejet af familien Westenholz.
Ejerlavets grænser udgøres på lange strækninger af markante diger. Agerjorden mod nord blev tilplantet omkring 1950, og ejerlavsdigerne blev således fredskovsdiger.
Smedjen, som tidligere lå centralt i agerlandet, blev nu indhyllet i skov.
Hovedbygningen og ladegården
Hovedbygningen er bygningsfredet, ligger på skrænter, der falder ned mod Mattrup Ådal. Oprindeligt et grundmuret bygningsanlæg fra 1578.
Omkring 1760 blev anlægget ændret radikalt. Det gamle hus indgik som de midterste fem fag, hvor der er hvælvet kælder, i det nuværende 15 fag lange, en-etages hovedhus.
Mod nordsiden tilføjedes to en-etages sidefløje, der er lidt lavere end hovedfløjen. I 1853 tilbyggedes et smalt, kort, tårnagtigt porthus i to etager med spinkle kamtakkede gavle. En lignende gavl anbragtes på havesiden. Samtidigt fik sidefløjenes gavle også kamtakker. Et haveanlæg ligger i tre terrasser mod syd ned mod ådalen.
Ladegården er opført 1764 centreret over for hovedgården med symmetriske gulstensbygninger. En del af denne er nedrevet med henblik på genopførelse af nye bygninger, der skal indpasses i den gamle symmetri.
Der er vedtaget en bevarende lokalplan for hovedbygning og ladegård.
Vandmøllen
Mattrup Vandmølle nævnes alledere i 1400-tallet. Møllen har hørt under Mattrup Gods, og er nu privatejet. Den eksisterende møllebygning er opført i 1918 i hvidkalket grundmur.
På den tid var der kornmølleri, bageri, savværk, uldkarteri og brugsforening til møllen.
Sliske og sav er endnu bevaret under tagudhænget. Møllen blev drevet af en turbine, som stadig eksisterer i det neddykkede turbinekammer. Stigbord og malekarm bevaret samt en del af mølleinventaret, møllesøen fremstår endnu tydeligt.
Stidsmølle kendes fra 1453 og ligger lidt nedstrøms Mattrup Mølle. Omkring 1860 var der farveri med stampeværk. Stuehuset, hvidkalket med høj kælder, blev i 1986 til skovfogedbolig.
Sårbarhed
Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger og omgivelser. Opstemningen er sårbare overfor terrænændringer og vandstandsændringer.