Religiøse byggerier og kirkegårde i Horsens
Ud over købstadens middelalderkirker findes en række byggerier med tilknytning til borgernes religiøse liv.
I Farvergade 6 er den lille jødiske synagoge fra 1867 endnu bevaret, og den tilhørende mosaiske begravelsesplads er beliggende i Frederiksgade, hvor store træer danner skygge for de jødiske begravelser fra 1800-årene.
Den katolske menighed fik på Nørregade 19 deres egen (Skt. Joseph) kirke i 1897. Den blev placeret her, fordi de katolske hollandske kedelførere siden 1764 havde ejet naboejendommen, og den stærkt voksende menighed havde behov for en egentlig kirkebygning.
Metodisterne fik deres egen kirke i 1906, da denne blev indviet for enden af Houmannsgade i byens arbejderkvarter.
I tilknytning til den middelalderlige Vor Frelser sognekirke på Torvet, opførte Viggo Norn i 1907 en præstebolig i Jugend-inspireret stil på Carolinelundsvej 53.
Kirkegårde
Købstadens kristne begravelser foregik op til begyndelsen af 1800-årene på Klosterkirkens kirkegård, indtil man i 1835 anlagde den Nordre (Assistens) kirkegård for enden af nuværende Kirkegårdsallé.
Denne smukt symmetrisk anlagte kirkegård med den nord-syd gående allé som akse rummer byens væsentligste begravelser og er udover anlæggets arkitektoniske værdi, et væsentligt og særdeles bevaringsværdigt kulturmiljø.
Sårbarhed
De religiøse bygningsværker er, så længe de udnyttes til deres oprindelige formål, ikke væsentligt truet, men når menighederne ikke længere har brug for bygningerne og afhænder dem (Synagogen og Metodistkirken), er de særdeles sårbare overfor forandringer, der kan sløre deres oprindelige funktion. Kirkegården er sårbar for sløjfning af ældre gravsteder, idet disse udgør et væsentligt kulturhistorisk kildemateriale.