Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik, Gammelstrup station og Vestbirk Vandkraftværk

Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik blev opført og startet af Christian Fischer i 1852 som det første industrielle anlæg ved Gudenåen mellem Tinnet Krat og Mossø.

Der byggedes fabrikantbolig og en toetages fabrik, hvor der ved den ene gavl anbragtes et lille hus til vandhjulene. Endvidere opførtes en toetages lagerbygning.

Holstenske væversvende engageredes til at få virksomheden i gang. I 1880’erne levede 70-80 mennesker og deres familier af arbejdet på fabrikken. En længe med arbejderboliger blev bygget i forlængelse af fabrikantens bolig. Ellers boede de ansatte i landsbyerne Gammelstrup, Træden og Vestbirk.

I 1916 fusionerede Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik med tre andre jyske trikotagefabrikker. De blev til De forenede Jyske Farverier og Tricotagefabrikker med hovedsæde og stor fabrik i Aarhus.

Januar 1920 brændte fabriksbygningerne og en del andre bygninger. Kun fabrikantens bolig, arbejderboligen og det to-etages lager blev stående. Disse bygninger og hele arealet opkøbtes af HOFV (Horsens Omegns Forenede Vandkraftanlæg) i forbindelse med anlæggelse og bygning af Vestbirk Vandkraftværk (1922-24).

Fabrikantens bolig blev bolig for værkets driftsleder. De to andre bygninger moderniseredes, og der indrettedes lejligheder til en maskinmester og tre maskinarbejdere. Efter 1972 er alle bygninger overgået til privatbeboelse.

Gammelstrup Station

Gammelstrup Station placeret på Gammelstrup Mark i 1899, da stationen skulle betjene arbejderne ved Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik. Fabrikkens ejer, konsul Sekker, gav et tilskud på 10.000 kr. for at få station og vigespor til fabrikken.

Jernbanebroen ved Vestbirk, også kaldet ”Nordens højeste gitterbro”, førte jernbanen over Gudenåen. Ved åens regulering 1923 i forbindelse med bygningen af Vestbirk Vandkraftværk opførtes en stor jorddæmning op omkring jernbanebroen, så den ikke var synlig længere. Broen er senere gravet fri igen, og den er nu blevet en turistattraktion under navnet "Den genfundne bro".

Et par arbejderboliger ligger langs banen og ved vejen sydøst for Gammelstrup teglværk (læs mere om Gammelstrup teglværk).

Langs kanten af stien og den tidligere bane ligger boliger, oprindelig bygget til arbejderne på Vestbirk fabrik.

Gammelstrup station blev nedlagt sammen med banen i 1968 og overgik til privatbeboelse.

Vestbirk Vandkraftværk

Vestbirk Vandkraftværk anlagdes som følge af 1. verdenskrig, 1914-18. Krigen stoppede for leverancer af kul og diesel, som skulle bruges til de nye elværker. Derfor opstod tanker om alternative energikilder og et kraftværk, der udnyttede det store fald på Gudenåen ved Vestbirk.

En dæmning skulle spærre det oprindelige åløb og åvandet ledes til kraftværket. Her ville opstå et fald på 10 m, som kunne udnyttes til at drive turbinerne.

120 mand var i flere år i gang med de store grave- og anlægsarbejder. Værket opført af arkitekt Mikkel Thomsen og ingeniør Kr. Thomsen og åbnede i december 1924.

Ved opstemningen skabtes de tre søer Bredvad, Naldal og Vestbirk Sø. Gudenåens gamle løb blev således overløb (bagløb). Søerne blev forbundet til Gudenåen via dybe gravede kanaler.

De nye søer blev på grund af stationen i Gammelstrup et udflugtsmål for lystfiskere og søndagsturister med omdrejningspunkt i traktørstedet Sølyst (1930-1974) ved bredden af Vestbirk Sø.

I slutningen af 1950’erne blev kraftværkets mandskab skåret ned fra fem til to mand. Efter 1972 blev det kun tilset af en mand.

HOFV solgte værket og søerne til Skov- og Naturstyrelsen i 1979, men forpagter og driver endnu anlægget som arbejdende museum. Værket sender stadigvæk 2 mill. kilowatt-timer ud på nettet om året.

En ålesluse etableredes fra starten på grund af bøndernes krav om at kunne opretholde deres ålefiskeri. I begyndelsen af 1990’erne anlagdes et fiskestryg. Herved kom der mindre vand til turbinerne, men tabet er næsten opvejet ved udskiftning af den ene Francisturbine til en mere effektiv Kaplanturbine.

Sårbarhed

Bygningerne (station, kraftværk og arbejderboliger) er sårbare overfor ændringer i arkitektur og omgivelser. Dæmninger, stemmeværk, søer, kanaler og veje er sårbare overfor terrænændringer, vandstandsændringer, forfald og slørende beplantning.