Horsens sølv
Et skatkammer fyldt med over 450 smukke sølvarbejder fra Horsens fra 1636 og frem til 1900-tallets begyndelse.
Museum Horsens har i samarbejde med arkitekt Mikael Thorsted og grafiker Lars Møller Nielsen skabt et sølvkammer til museets fornemme samling af Horsens-sølv.
Museets store og brede samling giver et indblik i de skiftende tiders ønske om sølvtøj samt om de stilmæssige forandringer.
I sølvkammeret møder man 464 sølvarbejder fra byens mange mestre - her er alt, fra teskeer over lågkrus til temaskiner, helt tilbage fra 1636 og frem til 1900-tallets begyndelse.
Sølvudstillingen rummer mere end blot en paradeopstilling af alt det glitrende sølv. Vi bliver også præsenteret for guldsmedens værksted, hans kunder, hans lærling og svende og mange småhistorier bliver flettet ind undervejs. For eksempel en om jernstøberens guldpilleæske af egen fabrikation - Stallknecht var nemlig guldsmed, før han i 1840 åbnede sit jernstøberi.
Sølvkammeret rummer nogle af provinsens flotteste guld-og sølvsmedearbejder, blandt andet de 10 kg tunge pragtterriner skabt af Nikolai Brandt i 1790´erne til de Lichtenberg-familien, der rådede over en formue af næsten ufattelige dimensioner.
Denne ene Horsens-familie ejede 351 sølv- og guldsmedearbejder - næsten 75 kg sølv. Foruden alt guldet, naturligvis. Det røber sølvlisten i deres boopgørelse, som også kan ses på udstillingen i sin fulde og overvældende længde.
Fra de Lichtenberg-familiens gemmer ses også et lille udsnit af genstande fra deres private kunstkammer: et orientalsk elfenbensskrin, et par barok miniature relieffer, en ravdåse til spillejetoner samt en lille elfenbensfigur, som Frederik V formentlig gav de Lichtenberg som tak for overnatning i palæet i Søndergade.
Siden middelalderen har Horsens været en vigtig sølvby, der med sine mange sølvsmede var kendt for en høj kvalitet i hele landet.
Således arbejder der i 1700-årene fem forskellige sølvsmede på samme tid i byen. Grundlaget for disse sølvsmede var først og fremmest de rige købmænd i byen, der bestilte mange forskellige slags produkter hos den lokale sølvsmed, og hvoraf en stor del er bevaret, bl.a. i Museum Horsens store sølvsamling.
Fra samlingen vil vi her fremhæve tre forskellige sølvsmedes produkter, som i tid rækker fra 1600-årene og frem til vort eget århundrede.
Mogens Thommesen Løwenhertz er en af de mest kendte, som har fremstillet en stor mængde sølv, der stadig er bevaret dels i Horsens og dels på andre danske museer.
Hans lågbægre og fade er af stor kvalitet, lige som den den store mængde kirkesølv, han fremstillede til en række jyske kirker. En af de tidligste snustobaksdåser i Danmark kom fra dette værksted.
Den høje kvalitet i arbejderne blev videreført af sønnerne Anders og Mogens Mogensen Løwenhertz.
Knud Rasmussen Brandt, der blev efterfulgt af både enken og sønnerne Nikolai og Andreas, udgjorde et helt lille sølv-dynasti.
Familien var kendt for en meget høj kvalitet, både når det gjaldt brugssølv og kirkesølv.
Fra Brandt-dynastiet er bevaret næsten alle de former for sølvtøj man kunne finde på datidens rige borde: Kaffe- og tekander, store fade, terriner, lysestager, tedåser og en kollosal mængde bryllupsbægre.
Med Brandt-familien, især under sønnen Nikolai, når Horsens-sølvet en karakter og kvalitet, som kan måle sig med de bedste sølvsmede i de større danske byer.
Rasmus Jensen bør nævnes, fordi han er mellemleddet mellem det gamle håndværk og den industrielle fabrikation. Han laver brugssølv som bestik og lignende samt kirkesølv.
Han bliver desuden kendt for en produktion af brocher tegnet af Bindesbøll.
Rasmus Jensen uddanner en række sølvsmede, som betyder en egentlig industriel fabrikation af sølv, blandt andre brødrene Sørensen, der kom til at stå bag Horsens Sølvvarefabrik.
Rasmus Jensens virksomhed er stadig i familiens eje og videreføres i Rasmus Jensens hus på Søndergade 36.
Rasmus Jensen fik sølvmedalje på Pariserudstillingen 1900, med en stor klokke, udformet som kampanilen i Venedig.