Udskoling
Her finder du spændende forløb, du kan bruge som supplement til din øvrige undervisning. Tjek vores forløb til udskolingen her. Undervisning og aktiviteter tilpasses naturligvis målgruppen.

Hvis fangerne ikke overholdt reglerne i fængslet, kunne de blive idømt en disciplinærstraf. Lær om fængselsforholdene i begyndelsen af 1900-tallet og vær med til at gætte, hvilken straf fangens forseelse kunne give.
Denne aktivitet er et dilemmaspil, hvor eleverne spiller rollen som fange. Gennem aktiviteter og dilemmaer lærer de om fængselshistorie i begyndelsen af 1900-tallet. Aktiviteten har et særligt fokus på disciplinærstraffe herunder valg og konsekvenser.
Tilrettelagt over virkelige sager fra fængslets arkiver.
Læs hele forløbsbeskrivelsen i kataloget.
- Fag: Historie og dansk
- Pris: GRATIS for Horsens Kommunes skoler. 1.100 kr. for øvrige skoler
- Varighed på museet: 2 timer
- Sted: FÆNGSELSMUSEET
- Tilkøb: Rundvisning i Fængselsmuseet kan tilkøbes eller bestilles særskilt
- Book forløbet på: horsensmuseum@horsens.dk
OBS! Kun i perioden 9. april – 9. maj 2025
Nu kan du tage din klasse med ned og besøge et af de gamle beskyttelsesrum og samtidig lære om livet i Horsens under besættelsen.
Rundt omkring i det centrale Horsens kan man finde dem: Små firkantede beton-”hætter” og tunge dæksler til de skrå trappeskakter. Minder fra en tid, hvor krigens skygge hvilede tungt over Danmark. 75 gange lød luftalarmerne i Horsens i løbet af besættelsens fem år, og byens borgere måtte søge dækning i kældre og beskyttelsesrum.
Læs hele forløbsbeskrivelsen i kataloget.
- Fag: Historie og dansk
- Varighed på museet: 1 time
- Pris: GRATIS for Horsens Kommunes skoler. 550 kr. for øvrige skoler
- Sted: Horsens Museum
- Book forløb på: horsensmuseum@horsens.dk
- Kan suppleres med tilkøb af en af byvandringerne "Heltemod og heltedåd" eller "Barn i besættelsens Horsens"