Gå til hovedindhold

Lærkenfeldt III kåret som et af årets 10 bedste arkæologiske fund

Vi er stolte over, at vores fund fra udgravningen ”Lærkenfeldt III” er blevet anerkendt af Slots- og Kulturstyrelsen, som et af Danmarks 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 2024.

Indhold

    Forud for Vejdirektoratets udvidelse af motorvejen E45 foretog arkæologer fra Museum Horsens arkæologiske forundersøgelser og sidenhen egentlige undersøgelser ved afkørsel Horsens Nord. Forventningerne var store, da arkæolog Carl P. Neergaard fra Nationalmuseet for næsten 100 år siden her havde udgravet to meget rige våbengrave fra yngre romersk jernalder – omkring 300 e.Kr.

    Forventningerne blev i den grad indfriet, da der pludselig dukkede en uberørt, rig kammergrav op få meter fra en af de gamle grave. Den nyfundne grav, kaldet Lærkenfeldt III, viste sig at være mindst lige så rig på gravgods som de to første Lærkenfeldt-grave.

    Blandt de mest opsigtsvækkende fund er:

    • Et sjældent bronzepragtbælte 
    • Romerske glas
    • En dolk eller et lille sværd med ædelmetalsindlægninger


    Gravene og deres rige inventar giver os ny viden om jernalderens samfundsorganisation, militære hierarki og forbindelser til Romerriget. Samtidig er resultaterne også et fantastisk eksempel på, hvordan moderne arkæologi kan supplere og nuancere tidligere udgravninger.

    Stort tak til Slots- og Kulturstyrelsen for anerkendelsen – den er vi meget stolte af!

    Vil du vide mere? Så læs med her: https://slks.dk/de-10-mest-opsigtsvaekkende-arkaeologiske...